Oversigt
Opskrift
Verdens bedste hasselback-kartofler
Udgivet
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Tid i alt
Din karakter
Karakter
Hasselback-kartofler er måske lidt 80’er-agtige, men med deres sprøde overflade og bløde indre har de efter vores mening så absolut stadig en plads ved spisebordet.
Mange tror fejlagtigt, at det egentlig hedder hasselbagte kartofler. Navnet hasselback stammer fra den svenske restaurant Hasselbacken, hvor hasselback-kartoflen blev opfundet. Ikke at det betyder det helt store — de smager fantastisk uanset hvad du kalder dem.
Vi steger først vores hasselback-kartofler i smør, hvidløg og urter inden vi hælder vand i panden og bager videre i ovnen. Det giver kartoflerne en skøn fedme og hjælper til at tilberede indholdet.
Ingredienser
- 1 kg små kartofler
- 3 fed hvidløg
- 100 g smør
- 10 kviste urter (f.eks. timian, salvie eller rosmarin)
- friskkværnet peber
- salt
Udstyr
- Intet specielt
Fremgangsmåde
- Forvarm ovn
Opvarm ovnen til 200° varmluft. - Forbered kartoflerne
Skrub kartoflerne og læg dem en ad gangen mellem skaftet på to grydeskeer og skær riller i kartoflerne — så tynde som muligt. - Smelt smør
Varm en stor pande, der kan gå i ovnen, op ved mellemhøj varme. Smelt smør og lad det bruse af. Bank hvidløgsfed med din håndflade. Tilsæt urter og knuste hvidløgsfed med skræl. - Steg kartofler
Læg kartoflerne i panden en ad gangen. Sørg for at vende dem godt rundt i smør. Krydr med salt og peber. Steg i et par minutter. Brug en spiseske til løbende at hælde smeltet smør over kartoflerne. - Tilsæt vand
Hæld vand i panden så kartoflerne er halvvejs dækket. Bring i kog. - Bag i ovnen
Sæt panden i ovnen og bag i 1-1,5 time. Hvert kvarter bruger du en spiseske til at hælde væsken over kartoflerne. - Servér
Servér med f.eks. en oksesteg og bearnaise.
Kommentarer