tirsdag d. 16. okt 2018
af
Peter Steen Høgenhaug
Hummerhaler pocheret i beurre blanc med safranskum, lime og gulerødder
Små, fede hummerhaler, syrlig lime, cremet beurre blanc og søde gulerødder. Imponer dine gæster med en ret, der er let at lave, men ser fantastisk ud og smager lige sådan.
En af de absolut mest dekadente spiser er hummer. Hummer har det dog med at være en dyr ingrediens, men heldigvis kan det også lad sig gøre at købe de noget billigere jomfruhummere. Denne ret bruger kun kødet fra halerne, men gem skallerne i fryseren og brug dem til hummerbisque en anden dag.
Vi pocherer her hummerhalerne i den fede franske smørsauce, beurre blanc, der holder hummerne faste i kødet og tilfører (endnu) mere fedme. For at skabe balance, serverer vi med limesaft og stegte gulerødder.
Ingredienser
Beurre blanc
- 125 g smør
- 1 løg
- 1 dl hvidvin
- 0.25 dl æblecidereddike
- salt
- friskkværnet peber
Safranskum
- 1 dl vand
- 1 safran
- 1 tsk sojalecithin
Gulerødder
- 50 g smør
- 8 gulerødder (gerne i forskellige farver)
- flagesalt
- 2 fed hvidløg
Andet
- Dild
- 500 g pillede jomfruhummerhaler
- 1 lime
Udstyr
- Stavblender
Fremgangsmåde
- Steg gulerødder
Smelt smøret på en pande ved medium-høj varme. Skær gulerødderne i halve og steg dem sammen med flækkede hvidløg og salt. Vend dem undervejs og brug en ske til at hælde smør over dem. Lad dem stege i ca. 10 minutter ved medium varme indtil de er møre. - Lav beurre blanc
Hak løg fint og kom de i en gryde sammen med hvidvin og eddike. Kog ind til ca. ¼ dl. Sigt løgene fra. - Montér saucen
Bring væsken i kog og tilsæt koldt smør i terninger lidt ad gangen. Pisk kraftigt undervejs. Varm saucen op til den næsten koger, tag den af varmen og smag til med salt og peber. Hold den varm ved lavt blus. - Lav safranskum
Bland vand, safran og sojalecithin i en skål. Blend indtil der danner sig en skum. - Pochér hummerne
Kom de pillede hummerhaler i saucen lidt ad gangen. De skal have ca. 2 minutter. - Anret
Læg hummerhaler i en dyb tallerken og placér gulerødder ved siden af. Dryp med limesaft og hæld en smule beurre blanc over hummerne. Top et par skefulde safranskum og dild.
Kommentarer