Oversigt
Opskrift
Kammerjunkere
Udgivet
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Tid i alt
Din karakter
Karakter
Kammerjunkeren er en gammel dansk småkage, der har sit navn fra den adelige titel af samme navn. Dejen formes til kugler, forbages, skæres over og tørres derefter i ovnen til de er helt sprøde.
Vores kammerjunkere mangler ikke noget — masser af smør, masser af sukker og masser af vanilje. De er knasende sprøde med en hel tilpas afdæmpet smag, der ikke stjæler opmærksomheden fra den fede koldskål, men i stedet supplerer den helt perfekt.
Ingredienser
- 100 g smør
- 40 g sukker
- 1 æg
- 200 g hvedemel
- 7 g bagepulver (ca. ½ spiseske)
- 0.4 dl sødmælk
Udstyr
- Intet særligt
Fremgangsmåde
- Forvarm ovn
Varm ovnen op til 180° ved almindelig varme. - Lav vaniljesukker
Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud med den flade side af en kniv. Mas kornene sammen med 1 spsk. sukker, så vaniljekornene bliver fordelt godt. Bland vaniljesukkeret med resten af sukkeret. - Tilsæt smør
Skær smørret i små stykker og bland det i sukkermassen. Mos det godt med en gaffel. - Tilsæt æg og mælk
Tilsæt æg og mælk og rør godt rundt. - Tilsæt mel og bagepulver
Tilsæt mel og bagepulver til blandingen og rør godt rundt indtil dejen er ensartet. - Form pølser
Del dejen i 5 lige store stykker, og tril dem derefter til pølser med en tykkelse på ca. 1 cm. Skær derefter pølserne over i stykker på 1 cm. - Tril kugler
Form kugler af stykkerne og fordel dem på et stykke bagepapir på en bageplade. Denne opskrift passer til ca. to fyldte bageplader. De flyder en smule ud, så sørg for god plads omkring dem. - Bag første omgang
Sæt bagepladen i ovnen (kun én ad gangen) og bag i 10 minutter. Tag derefter pladen ud og lad kammerjunkerne køle en smule ned. Bag imens næste plade. - Skær over
Skær forsigtigt de små kugler over med en lille brødkniv og fordel dem på pladen med indersiden opad. Sæt tilbage i ovnen og bag i ca. 10-15 minutter eller indtil kammerjunkerne er sprøde. Fortsæt på samme måde med de øvrige plader. - Servér
Lad køle ned på en rist og servér i rigelige mængder i hjemmelavet koldskål.
Kommentarer