Forsmag: Opskrifter · Anmeldelser · Grej

Tiramisù

Tiramisù
Oversigt
Opskrift
Tiramisù
Udgivet
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Tid i alt
Din karakter
Karakter

Tiramisù er en tung dessert. En af dem, hvor nogen siger, at det er nok med ét stykke. En dessert med fedme, sødme og bitterhed. Kort sagt en perfekt dessert.

Det menes, at tiramisù stammer fra en restaurant i Veneto-området i Italien, og består af lag af savoiardi-kager (også kaldet ladyfingers) dyppet i kaffe og en mascarponecreme med æg. Savoiardi-kager er luftige småkager, der er fantastiske til at absorbere væske, så pas på ikke at lade dem ligge i væsken for længe, for så ender du med en ret smattet tiramisù. To sekunder er nok. Du kan fint bage dem selv, ligesom du også kan lave din egen mascarpone, men her har vi blot brugt købte.

Som sagt er det en tung dessert, og det er derfor blevet mere eller mindre standarden at tilføje æggehvider i mascarponemassen for at gøre den mere luftig. Der blandes også typisk en spiritus i mascarponecremen. Den mest brugte er Marsala-vin, men f.eks. Kahlua eller portvin er også brugt. I stedet for at blande spiritus i mascarponecremen, hvilket kan gøre den for blød, laver vi en kaffe-/Marsala-sirup, som vi vender savoiardi-kagerne i, så smagen af kaffe og spiritus trænger ind i kagerne uden at gå på kompromis med den luftige konsistens.

Denne portion er nok til 8 personer. Måske kun 6. Det smager altså sindssygt godt.

Ingredienser

  • 400 g savoiardi/ladyfingers
  • kakaopulver til topping

Sirup

  • 40 g kakaopulver
  • 250 g espresso eller stærk kaffe
  • 2 dl Marsala
  • 2 spsk sukker

Mascarponecreme

  • 6 æggehvider
  • 6 æggeblommer
  • 260 g sukker
  • 500 g mascarpone

Udstyr

  • Elpisker, røremaskine eller armmuskler

Fremgangsmåde

  1. Lav sirup
    Pisk kakao, gloende varm espresso, marsala og sukker sammen og lad køle ned.
    Kaffe- og marsalasirup til tiramisù
  2. Lav marengs
    Pisk æggehvider med 160 g sukker indtil du har en marengs, hvor hviderne kan lave små toppe, der bliver stående. Sæt til side.
    Marengs til tiramisù
  3. Pisk blommer
    Pisk blommer med 100 g sukker ved høj hastighed i 10 minutter.
  4. Tilføj mascarpone
    Hæld mascarpone i æggeblommemassen mens du pisker, en spiseskefuld ad gangen.
  5. Saml mascarponecreme
    Vend forsigtigt mascarponemassen i æggehviderne.
  6. Væd ladyfingers
    Hæld den kolde sirup i en dyb tallerken og vend hurtigt ladyfingers deri én ad gangen — maksimalt et par sekunder. Placér den ene halvdel af kagerne i ét lag tæt op ad hinanden i et ildfast fad, glas eller hvad du ellers kan finde på at servere tiramisùen i.
    Ladyfingers/savoiardi-kager
  7. Tilføj mascarponecreme
    Spred halvdelen af mascarponecremen ud over kagerne.
  8. Tilføj kakaopulver
    Sigt kakaopulver ud over mascarponecremen.
  9. Gentag
    Gentag punkt 7, 8 og 9.
  10. Køl ned
    Lad tiramisùen sætte sig i køleskabet i nogle timer eller natten over. Den kan holde sig i køleskabet i en uges tid. Hvis ikke du spiser den først.
    Tiramisù

Ku' du lide hvad du læste?

Del meget gerne artiklen — så giver vi en digital high-five.

Kommentarer

Ny kommentar

avatar
  Subscribe  
Påmindelser