Godt brød kræver godt smør. Men det er næsten synd, hvis det altid er hvidløgssmør eller krydderurtesmør, når der findes så mange andre fantastiske ingredienser, der spiller godt sammen med smør.
På Restaurant Tabu i Aalborg (klart et besøg værd), serverer de brunet smør til deres kuvertbrød, og da vi smagte det, var vi simpelthen nødt til at spørge, hvad det var — og helt simpelt er det. Vi har desværre ikke fået opskriften, men vi har forsøgt os frem, og fundet frem til — synes vi — det perfekte forhold mellem brunet smør og almindeligt smør, for at opnå den helt rigtige konsistens.
Selvom det måske lyder specielt, så er det en helt speciel smag, der passer fantastisk til brød. Du kan bruge det til alle typer retter, du ellers ville servere brød og smør til.
Den brunede smør giver en dejlig nøddeagtigt smag, og vi tilsætter derudover revet limeskal som syrligt modspil til den fede smør.
Ingredienser
- 100 g saltet smør
- 1 tsk revet limeskal
Udstyr
- Gryde
Fremgangsmåde
- Brun smør
Smelt 50 g smør i en gryde ved medium varme. Ryst gryden af og til. - Køl ned
Når smørret er brunet hældes det i en skål og sættes på køl. Lad det køle helt ned. - Blødgør smør
De øvrige 50 gram smør kommes i en skål og stilles ved stuetemperatur, så det bliver blødt. - Bland
Bland smør og brunet smør, og tilsæt revet limeskal. Bland godt. - Køl ned
Stil det på køl indtil servering.
Kommentarer
Kan det fryses ned i små skåle eventuelt :-
Hej Steen
Det kan du sagtens gøre :).
Det lyder spændende og skal helt klart prøves, hælder I ikke bundfald fra det brunet smør fra ?
Hej Ole
Nej, vi har ikke hældt bundfaldet fra, men det burde du sagtens kunne. Fortæl meget gerne hvad du synes om det, når du får prøvet det 🙂