Forsmag: Opskrifter · Anmeldelser · Grej

Spaghetti carbonara

Spaghetti carbonara
Oversigt
Opskrift
Spaghetti carbonara
Udgivet
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Tid i alt
Din karakter
Karakter
4.5 (baseret på 5 stemmer)

Spaghetti carbonara er nok en af de simpleste retter, der kan laves — lækker, cremet spaghetti på kun et kvarter. Men selvom det er en simpel ret, betyder det ikke nødvendigvis, at den er let at lave.

Derudover er der en del diskussion om hvordan en rigtig carbonara skal være — nogle (specielt i USA) sværger til at tilsætte ærter eller svampe, nogle tilføjer fløde osv. Men for os er noget af det fantastiske ved italiensk mad, at det ikke behøver blive kompliceret.

Her får du opskriften på — i vores øjne — den bedste spaghetti carbonara, der kan laves.

Æg

Grunden til, at en carbonara kan blive kompliceret er selvfølgelig æggene — et sammenpisket æg koagulerer ved 68℃, hvilket får saucen til at klumpe. Æggene tilberedes ved kontakt med den varme pasta, så det er her, du skal være opmærksom. Nogle har det bedst med at bruge pasteuriserede æg, men da Fødevarestyrelsen ikke længere fraråder brug af rå æg, har vi det også ganske fint med, at anvende dem.

Ost

I denne opskrift bruges der både pecorino og parmesan (parmigiano reggiano). Hvor parmesan er en sødere ost lavet på en blanding af sød- og skummetmælk fra en ko og har lagret i 1-2 år, er pecorino lavet på fåremælk, og er mere intens i smagen. Kombinationen af de to er perfekt i en carbonara, fordi der er så få ingredienser, at de begge får lov til at træde frem i smagen.

Opskriften er en variant af Marcella Hazans opskrift (hun var kogebogsforfatter, og hendes kogebøger får æren af at have introduceret både USA og England til traditionelle italienske madlavningsteknikker).

Ingredienser

  • 1 spsk olivenolie
  • 1 fed hvidløg, skåret i tynde skiver
  • 75 g pancetta (bacon kan også gå)
  • 250 g tørret spaghetti
  • 2 æg
  • 1 æggeblomme
  • 25 g pecorino romano, revet fint
  • 25 g parmesan, revet fint
  • Friskkværnet peber

Udstyr

  • Pande
  • Kniv
  • Gryde
  • Rivejern

Fremgangsmåde

  1. Steg hvidløg og pancetta
    Begynd med at stege hvidløg i olivenolie ved medium varme — det må ikke blive brunt, olien skal bare lige tage smag af hvidløget. Kassér hvidløgsskiverne og steg pancettaen i samme pande indtil den begynder at blive sprød. Sæt panden til side.
  2. Kog spaghetti
    Sæt en gryde vand over og bring det i kog. Tilsæt først salt når vandet koger — salt gør, at vandet er længere tid om at komme i kog. Kog spaghettien efter anvisningerne på pakken. Tag et par deciliter pastavand fra inden du afdrypper spaghettien i et dørslag.
  3. Lav æggeblanding
    Mens spaghettien koger blander du æg, pecorino og det meste af parmesanen i en stor skål og rører det sammen med masser af friskkværnet peber.
  4. Vend spaghetti i hvidløgsolie
    Hæld spaghettien på panden sammen med pancettaen, og lad pastaen blive vendt godt i olien.
  5. Vend spaghetti i æggeblanding og rør — meget!
    Hæld derefter spaghettien i skålen med æg og ost, mens du rører voldsomt, så æggene ikke koagulerer.
  6. Løsn saucen
    Kom en lille smule pastavand deri for at løsne saucen — rør godt rundt, det kan stadig nå at klumpe. Tilføj mere pastavand indtil du rammer den ønskede konsistens.
  7. Server
    Server i dybe tallerkener og top af med parmesan og friskkværnet peber.

Ku' du lide hvad du læste?

Del meget gerne artiklen — så giver vi en digital high-five.

Kommentarer

Ny kommentar

avatar
  Subscribe  
Påmindelser